Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner, temaer og børnenes perspektiv styrker fællesskabet og fundamentet i Bakkeskoven

Fællesskabet i Bakkeskoven

I Bakkeskoven bygger vores samarbejde på tværs af de to afdelinger på et temabaseret udgangspunkt med fælles årshjul. 

I Bakkeskoven har vi vores egen sang, der hedder "Bakkeskovens sang". Den sang synger vi blandt andet til vores fællessamling, hvor børn og pædagogisk personale i Bakkeskoven er samlet til sang og bevægelse på tværs af de to matrikler. 
Det samme gør sig gældende for vores månedssang, som er en sang vi synger i grupperne og til fællessamling. Månedssangen kan være valgt medhenblik på årstiden, det gældende tema eller børnenes optagethed.  
Det styrker vores fællesskab på tværs, når vi mødes for at synges og bevæges os sammen.

 

I Bakkeskoven har vi nogle faste traditioner, som giver børnene indblik i den kultur vi lever i. 

Vores tilbagevendende traditioner er:

  • Barnets fødselsdag
    I vuggestuen fejre vi barnets fødselsdag med sang, flag og en ekstra snack til formiddagsmaden.
    I børnehaven afholdes der fælles fødselsdag for alle dem som har fødselsdag i samme måned. Det sker den sidste torsdag i måneden, hvor der serveres kage til eftermiddagsmaden. 
     
  • Fastelavn
    Her slår vi katten af tønden, spiser fastelavnsboller og børnene er velkommen udklædte. 
     
  • Påske
    Her nyder børnene en påskefrokost og vi udsmykker institutionen med børnenes egne påske kreationer.
     
  • Bedste/gæste-dag med plantning
    Vi afholder en gang om året en bedste/gæste-dag, hvor børnene kan tage en nær relation med til eftermiddagskaffe og plantning af medbragt plante på legepladsen.
     
  • Bag for en sang med forældrekaffe
    Vi bager sammen med børnene og inviterer forældrene til forældrekaffe, hvor der er mulighed for at støtte vores indsamling i forbindelse med bag for en sag. 
     
  • Jul
    Vi afholder børnejulefrokost og inviterer forældre til juleklip. Vi laver julegaver sammen med børnene og besøger Vodskov Kirke til børnegudstjeneste samt går de ældste børn Lucia optog.